Redegørelse for strategisk planlægning for landsbyer

Kommunens lokalområder rummer hver for sig lokale kvaliteter og potentialer. Nogle landsbyer har specifikke udviklingspotentialer, som gør, at de kan få særlige roller i det pågældende område fx i forhold til at få skabt lokale arbejdspladser blandt andet indenfor fødevareproduktion, håndværk og turismeerhverv.

Flere netværk mellem kommunens større og mindre landsbyer, hvor man samarbejder på nye måder, kan fremme en bæredygtig udvikling. Alle lokalområder har potentialer – det handler om at sætte fokus på disse og i fællesskab få dem bragt frem i lyset. Det er i det arbejde, at den strategiske planlægning for landsbyer er et godt redskab.

Planlovens bestemmelser

Planloven blev den 1. januar 2019 ændret på baggrund af anbefalinger fra Udvalget for levedygtige landsbyer, så der nu indgår krav om, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Dette betyder at kommuneplanlægningen for landsbyer skal:

  • understøtte udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer
  • fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer
  • angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen

Planlovens bestemmelser om strategisk landsbyplanlægning omfatter landsbyer efter definitionen 200 – 1.000 indbyggere. I Kalundborg kommune drejer det sig om 16 landsbyer:

Landsby Indbyggertal Status
Havnsø 946 Byzone
Snertinge 920 Byzone
Spangsbro 762 Byzone
Rørby 733 Byzone
Reersø 546 Byzone
Kirke Helsinge 515 Byzone
Årby 432 Byzone
Ulstrup 410 Byzone
Sæby 366 Byzone
Føllenslev 363 Landzone
Løve 282 Landzone
Svallerup 256 Byzone
Ugerløse 253 Landzone
Bjerge 241 Byzone
Eskebjerg 239 Landzone
Sejerby 201  Byzone

Befolkningsudvikling

Befolkningsudviklingen i landsbyer med 250-499 og 500-999 indbyggere har siden 2017 ligget stabilt. Servicetilbud som skoler og samlingssteder som kultur- og forsamlingshuse er fastholdt. Sammenlignet med 2013 ses dog en udvikling, hvor nogle landsbyer ikke længere har en dagligvarebutik, et apotekudsalg eller en lægepraksis, da disse servicefunktioner flere steder er samlet i større byer eller ud mod hovedinfrastrukturen.

Generelt set klarer landsbyer på mellem 250-999 indbyggere sig godt. Kirke Helsinge og Ulstrup vil i fremtiden møde udfordringen med en aldrende befolkning, med mindre det lykkedes at tiltrække nye borgere. 

For landsbyer mellem 200-249 indbyggere (Bjerge, Eskebjerg, Sejerby) ses udsving med både fremgang og tilbagegang i befolkningsudviklingen. Ud fra indbyggertallet alene er det således svært at vurdere tilstanden af disse landsbyer.

Bjerge vurderes at have potentiale som pendlerby pga. nærheden til Rute 22 og gode busforbindelser. Med en aldrende befolkning kan det i fremtiden blive en udfordring at opretholde en bæredygtig befolkningssammensætning. Samme udfordring gælder for Eskebjerg, hvis kvalitet er beliggenheden i flot natur med et af områdets bedste strande tæt på. Sejerby synes at være en velfungerende by på Sejerø.

Alle landsbyerne er enten byzone byer eller afgrænsede landsbyer i landzone, og alle er rammeplanlagt med bl.a. mulighed for blandet bolig og erhverv eller en reel boligudbygning. Nogle landsbyer er lokalplanlagte. Læs mere om de enkelte landsbyer i afsnittet ’Byer og landsbyers kvaliteter og potentialer’.

Landdistrikterne har oplevet en lille fremgang i befolkningstilvæksten.

Landsbyers attraktivitet

Kalundborg Kommunes strategi for bosætning 2021 sætter rammen for de indsatser, som skal tiltrække nye medborgere. Covid-19 pandemien har medført, at danskerne har fået øjnene op for værdien af tid til nærvær og til familien. Mange har i søgen efter steder med færre mennesker genopdaget den danske natur og de mindre byer og landsbyer. Samtidigt er vi blevet digitalt dygtige, så flere kan se muligheder i at arbejde mere hjemmefra.

Flere, der bor i tæt befolkede områder, er således begyndt at anskue livet på en anden måde, og er nu mere åbne for at flytte længere væk fra storbyen og ud i provinsens landsbyer. Denne tendens understøttes af Kalundborg Kommunes bosætningsstrategi, hvor et politisk ønske er at tilbyde muligheder for et liv med plads, lys og luft.

Et områdes attraktivitet afhænger af flere faktorer, men overordnet taler vi om forhold, der kan kategoriseres under overskrifterne ’Bo’, Leve’ og Job’.

Attraktivitet afhænger fx af, om der er lokale arbejdspladser, om der er mulighed for børnepasning og uddannelse, og om de rette fysiske rammer er til stede for at finde en bolig, hvad enten man ønsker en byggegrund eller et eksisterende hus, der lever op til ønsket beliggenhed og pris.

Bevægelser eller hændelser i samfundet betyder at disse faktorer er dynamiske. Nogle faktorer kan få mindre betydning over tid, mens andre kan få en større betydning. Et eksempel er den digitale infrastruktur, som med det stigende behov for at kunne arbejde hjemmefra har fået en markant større betydning for om et område er attraktivt at bosætte sig i. Hvis flere arbejder eller studerer hjemmefra, er god bredbånds- eller mobildækning en afgørende faktor.

Ny adgang til data vil fremover gøre det muligt for Kalundborg Kommune at sikre en evidensbaseret tilgang, hvor man med konkret og opdateret viden kan identificere hvilke landsbyer, der oplever en positiv udvikling i forhold til at være en attraktiv landsby, og hvilke landsbyer, der er mere udfordrede.

Et eksempel herpå er f.eks. at undersøge om en landsby har en bæredygtig borgersammensætning. Man kan ved at undersøge køn- eller aldersfordelingen tale om et steds demografiske sårbarhed defineret ved, om der bor yngre kvinder i den fødedygtige alder. Andre indikatorer på en landsbys attraktivitet kunne inden for overskriften ’bo’ være at se på boligmassen dvs. hvor mange og hvilken type boliger, er der er i et område. Inden for overskriften ’leve’ ville det være nyttigt at se på befolkningsvækst og det offentlige og private serviceniveau dvs. er der inden for kort afstand institutioner, skoler, forsamlingshuse, idrætshal, bibliotek, busstoppesteder, dagligvarebutikker samt adgang til en læge/tandlæge. Endelig vil det under overskriften ’job’ være af betydning at undersøge antallet af arbejdspladser og borgernes beskæftigelsesgrad. Ovenover nævnte attraktivitetsfaktorer er parametre, der vil give en kraftig indikation af en landsbys potentialer.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at igangsætte strategiske og målrettede indsatser overfor disse landsbyer, både for at understøtte de positive tendenser, men naturligvis også for at forebygge og rette op på uhensigtsmæssige forhold.

Datasystem

I følge Danmarks Statistik (januar 2020) er der i Kalundborg Kommune 16 landsbyer med 200 - 1000 indbyggere. For disse landsbyer vil det være en fordel at undersøge ovennævnte attraktivitetsfaktorer, og derudover undersøge landsbyklynger og landsbyer med færre end 200 indbyggere, der enten allerede har oplevet øgning i antal borgere eller som på anden vis har vist potentiale til at vækste. Dette kræver imidlertid et værktøj, hvormed vi kan anvende kommunens egne områdeinddelinger og udtrække den ønskede data baseret på specifikke geografiske områder. En sådan databaseløsning er planlagt implementeret i løbet af 2021 og vil give nye muligheder for en geografisk kortlægning af byernes attraktivitetsfaktorer i den kommende planperiode, hvis det ønskes.

Samlet vurdering af landsbyernes situation

Det vurderes, at der i forhold til befolkningsudviklingen og landsbyernes attraktivitet ikke er presserende udfordringer, som kræver handling ud over de muligheder, som allerede findes gennem fx kommuneplanlægningen. Dog ønsker Kalundborg Kommune at vise rettidig omhu og vil i den kommende planperiode arbejde på at kvalificere kortlægningen af landsbyernes attraktivitet.

Der skal se nærmere på, hvilke landsbyer som klarer sig særligt godt, og om dette kan videreudvikles til en egentlig vækst - og overføres til andre byer. Ligeledes ønskes det undersøgt, hvorfor nogle landsbyer ’står stille’, selvom alle forudsætningerne for et større potentiale er til stede.

Samarbejde med lokalbefolkningen

For at sikre opbakning til udviklingen af de enkelte lokalområder er det afgørende, at der sikres ejerskab både på tværs af det administrative, politiske og lokale niveau.

Kommunens borgere og landsbyer er forskellige og der tages derfor udgangspunkt i det enkelte lokalsamfund, når der skal indgås dialog og ske inddragelse.

Kalundborg Kommunes tilgang er, som udgangspunkt – at støtte op om de aktive lokalsamfund. Det betyder, at kommunens rolle langt hen ad vejen er at støtte op om de tiltag der kommer nedefra – men også bidrage til disse med tilpassede tiltag der kommer fra det politiske og administrative niveau.

Prioriterede virkemidler

Kommunalbestyrelsen har på baggrund af igangværende indsatser og tidligere erfaringer med udvikling af landsbyer og landdistrikter valgt at prioritere følgende virkemidler:

En vigtig forudsætning for, at Kalundborg kommune fremover udvikler sig positivt og bæredygtigt, er, ved at eksisterende borgere vælger at blive boende, og at nye flytter hertil. For det er borgerne, der gør en kommune.

Med Kalundborg Kommunes strategi for bosætning 2021 sættes rammen for de indsatser, som skal tiltrække nye medborgere. Den beskriver fire målgrupper, der skal understøtte den bæredygtige bosætning både i vores byer og på landet til gavn for os alle.

Kommunalbestyrelsen ønsker med sin bosætningsstrategi at udnytte de muligheder der er for tiltrække nye borgere, der efterspørger fællesskab og naturoplevelser, som en fast del af hverdagen – og som er potentielle nye landsbybeboere.

Læs bosætningsstrategien her.

Lokalsamfundenes ‘Få det Fikset’-pulje er et eksempel på en anderledes måde at tilgå lokalområderne på, end Kalundborg Kommune tidligere har gjort. Her arbejdes med borgerbudgetter, hvor landsbyer får en pose penge de kan bruge til at ‘Få Fikset’ noget i deres by. Beboerne skal sikre en demokratisk proces lokalt, men derudover er det op til den enkelte landsby at tilpasse projektet, så det fungerer i deres lokalsamfund. Læs mere om ’Få det fikset’ her.

De lokale borgere og ildsjæle har stor værdi, da de ofte har ideerne og kendskabet til,
hvad der vil hjælpe i deres lokalområde. I Kalundborg Kommune er der flere gode eksempler på, hvordan lokale borgere i samspil med kommunen har drevet et projekt frem. Se eksemplet Røsnæs Rundt, en spændende oplevelsesrute i den smukke natur på Røsnæs.

Arbejdet med at sikre sammenhængskraft i en landsby eller mellem flere landsbyer er væsentlig i forhold til at sikre levedygtige landsbyer.

Kommunen har arbejdet med landsbyklynger som en metode til at samarbejde med borgerne om udviklingen af et større område. Det kan give mening fortsat at benytte denne metode, der hvor byerne har en særlig afhængighed af hinanden for at kunne bibeholde vigtige servicefunktioner og lignende lokalt. Se eksemplet landsbyklyngen Rundt om Tissø.

Kommunens lokalsamfund er forskellige og det afspejler sig måden man går i dialog og samarbejder på. Nogle landsbyer er kendetegnet ved en stærk og tydelig kultur og struktur for samarbejde, mens mulighederne for samarbejde og involvering først skal undersøges og afdækkes i andre landsbyer. Kommunens tilgang til samarbejdet er derfor differentieret. Det afgørende for at sikre den rette udvikling i et lokalområde er det lokale ejerskab og samarbejde.

En særlig kvalitet ved de mindre byer og landsbyer, er deres nærhed til det åbne land. Mange sætter stor pris på at have let adgang til naturoplevelser, og nærheden til naturen nævnes tit som en vigtig faktor for at bosætte sig på landet. Ofte er adgangen imidlertid begrænset. Se forslag og inspiration til, hvordan adgangen kan forbedres i beskrivelserne af landsbyers kobling til det åbne land.

Landsbyer, der aktivt omstiller sig til en fremtidig energiforsyning med billigere varme, vil i et bosætningsperspektiv være langt mere attraktive, end de landsbyer, der ikke foretager sig noget. For den enkelte boligejer kan det betyde at deres muligheder for at sælge ejendommen bliver større. Fremtidig energiforsyning, herunder mulighederne for at etablere fælles varme i landsbyerne er derfor et vigtigt anliggende.

Kalundborg Kommunes strategiske energiplan beskriver indsatser, der handler om identifikation af hvilke landsbyer/boliger, der vil have fordel af fælles varme, herunder mulighederne for at blive udnytte overskudsvarme i et større regionalt netværk (se tema om VARMEFORSYNING).

Set i et bosætningsperspektiv er det godt, hvis der findes et bredt udbud af boligtyper i kommunen – også attraktive, fritliggende boliger på landet. Det er den enkelte boligejer, der beslutter om boligen skal gøres mere energieffektiv, men Kalundborg Kommune kan understøtte boligejerne i at omstille til bæredygtige løsninger bl.a. ved at gøre dem opmærksomme på mulighederne for at få vejledning.

God kollektiv trafik i hele kommunen, og udvikling af den fleksible, kollektive transport i landdistrikterne skal sikre, at det forsat er attraktivt at bo i hele kommunen. Ved at højne kvaliteten af stationerne og udnytte deres funktion som naturlige knudepunkter og sociale mødesteder, kan de få ny betydning for udviklingen af de enkelte lokalsamfund.

Den kollektive trafik vil blive mere fleksibel ved hjælp af ny trådløs-/smartteknologi, der også sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer. Samtidig skal samkørsel og deleøkonomiske løsninger, understøttet af nye teknologier, indgå som en del af kommunens fremtidige løsninger indenfor den kollektive trafik.

Den kollektive trafik i landdistrikter understøttes af fleksibel kollektiv trafik, som Flextur og Plustur. Samtidig understøttes mobiliteten via smartteknologier, der kan koordinere og udbrede samkørsel mellem private.

Øvrige virkemidler

Nedenstående liste beskriver hvilke yderligere virkemidler, der vil kunne tages i anvendelse til udvikling af landsbyer.

Hvis det vurderes planlægningsmæssig uproblematisk, kan der arbejdes for at udvide en eksisterende landsbyafgrænsning, hvorved der kan opføres et mindre antal boliger.

For alle 16 byer gælder der planrammer, som sætter rammerne for udviklingen. Disse kan justeres, hvis der ønskes nogle nye rammer for udviklingen. Dog skal man være opmærksom på, at nogle forhold kan kræve en detailplanlægning i form af en lokalplan.

Med byfornyelsespuljen er der mulighed for at få støtte til at nedrive faldefærdige bygninger eller istandsætte bygninger plus meget mere.

Der kan gøres en målrettet indsats for at forny nogle byer ved først at kortlægge, hvilke bygninger, som bør nedrives, og hvad der skal ske med ”tomrummet”. Måske er der grundlag for en ny bebyggelse, eller rummet kan overgå til at blive et nyt fælles friareal i byen. Derefter kan der udpeges identitetsskabende og værdifulde bygninger for byen, som der kan søges om støtte til at renovere.

En del af de omfattede byer består af værdifulde kulturmiljøer, som ved samme indsats kan styrkes. (Sejerby, Ulstrup, Eskebjerg, Føllenslev, en del af Havnsø, en del af Snertinge, Svallerup, Kirke Helsinge, Løve og Reersø).

Der kan udpeges og afgrænses op til to omdannelseslandsbyer i kommuneplanen hvert fjerde år. For omdannelseslandsbyerne er der videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning, end hvad der gælder i øvrigt. Hermed skabes der bedre forudsætning for at kunne udvide landsbyen i en retning med tættere relation til f.eks. natur og skov. Det er fortsat en forudsætning, at landsbyerne får en afgrænsning, der ikke medfører spredt bebyggelse i det åbne land.

Strukturændringerne i landbruget har bevirket, at befolkningen på landet i dag tilhører mange forskellige grupper, med vidt forskellige uddannelser og fritidsinteresser. Behovet for multifunktionelle mødesteder er derfor voksende. Forsamlingshusene har gjort det godt og udgør fortsat vigtige mødesteder i de små lokalsamfund, men forsamlingshusene gør det ikke alene. Der kan tænkes nyt og investeres i samlingssteder på strategiske steder for at understøtte udviklingen af det gode liv i de mindre byer og på landet.

Overvejelser til kommende planperiode

For at fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyerne er der mulighed for i den kommende planperiode at kvalificere landsbyernes potentialer og udfordringer yderligere gennem nye kortlægningsmuligheder og via dialog med lokalbefolkningen.

Strategisk planlægning for landsbyerne kan benyttes som et dialog- og inspirationsværktøj og lægge til grund for, om der er yderligere  virkemidler, der skal tages i anvendelse, og om de skal bringes i spil for én eller flere af de 16 landsbyer. I den forbindelse kan det være oplagt at undersøge, om det kan give værdi at brede virkemidlerne ud til også at omfatte landsbyer, der har færre end 200 indbyggere.

Links og dokumenter

> Kalundborg Kommunes bosætningsstrategi

> Vejledning om strategisk planlægning for landsbyer