Redegørelse for varmeforsyning

I Kalundborg kommune er opvarmningsformen primært fjernvarme fra varme- eller kraftvarmeværker, naturgas og varmepumper. Langt den største del af den producerede fjernvarme er baseret på sol og biobrændsel. Der er sket en omlægning til vedvarende energi, dels hos de større fjernvarmeselskaber fx i form af øget fyring med biomasse og etablering af solvarme, og hos den enkelte forbruger fx i form af pillefyr og varmepumper.

Eksisterende fjernvarmeforsyning

Af kommunens ca. 23.000 husstande er ca. 8.900 husstande, eller ca. 40 % i 2021 forsynet med fjernvarme fra varme- eller kraftvarmeværker og godt 800 husstande af naturgas (fjernvarmeområderne og naturgasnettet fremgår af kort 9.1.a). Af de resterende husstande ligger hovedparten ikke i nærheden af de eksisterende varmeværker og har dermed ingen umiddelbar mulighed for at tilslutte sig kollektiv varmeforsyning.

De tre fjernvarmeværker Hvidebæk Fjernvarmeværk a.m.b.a, Svebølle-Viskinge Fjernvarmeværk og Høng Varmeværk forsyner tilsammen 3800 forbrugere. Deres produktion er primært baseret på biomasse (halm, flis mv.) samt, i stor grad, solenergi. Snertinge biogas forsyner 365 forbrugere.

Tilslutning til den kollektive varmeforsyning 

For at sikre en rationel og rentabel kollektiv varmeforsyning er der i kommuneplanens rammer en række bestemmelser, der sikrer hensigtsmæssig varmeforsyning og muligheder for omstilling til vedvarende energi. Se generelle rammebestemmelser her.


Kort 9.1.a. Varmeforsyningsområder

 

Strategisk energiplanlægning

Med Strategisk Energiplan 2035 sætter kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune de overordnede rammer og den strategiske retning for omstillingen til et bæredygtigt energisystem. Planen har et bosætningsperspektiv, et virksomhedsperspektiv og et regionalt perspektiv.

Strategisk Energiplan 2035 beskriver indsatser, der understøtter den nationale klima- og energipolitiske målsætning om 100 pct. vedvarende energi i el og varme i 2035 og 100 pct. vedvarende energi i hele energiforsyningen i 2050. Kalundborg Kommune spiller en rolle som myndighed på lokalplaner, varmeplaner, byggetilladelser osv., men har også til opgave at facilitere og understøtte relevante aktører i deres aktiviteter. Kalundborg Kommune sætter med den strategiske energiplan fokus på varmeforsyning, energieffektivitet og energiproduktion.

Et godt sted at bo og leve

Forsyningssikkerhed og fornuftige priser på el og varme er med til at skabe tryghed hos den enkelte boligejer, og spiller derfor en rolle i forhold til det at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Varmeforsyning i husholdningerne kan basere sig på to overordnede tilgange – kollektiv eller individuel forsyning.

Områder med mulighed for kollektiv varme

De fleste af kommunens større byer er kollektivt forsynet, men der er dog stadig områder, hvor der kunne være potentiale for nye kollektive løsninger. Prisen på fjernvarme i lokalområderne varierer og er flere steder relativt høj set i forhold til landsgennemsnittet og sammenlignet med individuelle løsninger. En anden udfordring for den kollektive fjernvarme er udskiftningen af den ældre del af ledningsnettet.

De lokale forsyningsselskaber understøtter en fortsat bæredygtig udvikling ved at arbejde med nye teknologier. Bedre udnyttelse af overskudsvarme vil være et vigtigt fokusområde. Kalundborg Kommune kan medvirke til at fjernvarme fremadrettet vil være en økonomisk bæredygtig opvarmningsform. Det kan dels ske direkte gennem ejerskab af forsyningsselskaber, dels ved at indgå i projekter og partnerskaber om fremtidige udviklingsmuligheder. Som varmeplanmyndighed kan Kalundborg Kommune desuden gennem tidlig dialog med forsyningsselskaber være med til at sikre samfundsøkonomisk optimale løsninger.

Varmeforsyning udenfor fjernvarmeområderne

Landsbyer

I den strategiske planlægning for landsbyer er der fokus på at identificere landsbyernes muligheder for udvikling. Fremtidig energiforsyning og mulighederne for at etablere fælles varme i landsbyerne vil være et vigtigt tema at få drøftet. I den strategiske energiplan beskrives indsatser, der handler om identifikation af hvilke landsbyer/boliger, der vil have fordel af fælles varme. Etablering af fælles varme i udvalgte landsbyer forudsætter tæt dialog og samarbejde med landsbyer, energiforsyningsselskaber og Landdistriktsudvalget.

Fritliggende boliger og fritidsboliger med helårsbeboelse

Set i et bosætningsperspektiv er det godt, hvis der findes et bredt udbud af boligtyper i kommunen – også attraktive, fritliggende boliger på landet. Det er den enkelte boligejer, der beslutter om boligen skal gøres mere energieffektiv, men Kalundborg Kommune kan understøtte boligejerne i at omstille til bæredygtige løsninger bl.a. ved at gøre dem opmærksomme på mulighederne for at få vejledning.

Fritidshuse

Kommunens 8.100 fritidshuse er primært placeret i kystområderne og ligger dermed langt fra den kollektive varmeforsyning. Fritidshusene benyttes hovedsageligt i sommerhalvåret, og opvarmes som oftest ved individuelle løsninger med elvarme, brændeovne, varmepumper og solvarme.

Generelt kan siges, at fritidshuse/sommerhuse og brugen af dem har ændret sig en del over de seneste år. Statens Byggeforskningsinstitut beskriver tendensen således, at sommerhuse på den ene side har fået karakter af hjem nr. to, og er indrettet så de minder om almindelige boliger. På den anden side er sommerhuse og sommerhusejere ikke entydige størrelser. Byggeteknisk er der stor forskel, og brugen af fritidshusene kan også være mere eller mindre intensiv. Ligesom tilfældet med helårsboligerne, kan kommunen også her understøtte boligejerne i omstilling til bæredygtige løsninger ved at gøre dem opmærksomme på, hvor de kan få vejledning.

Et godt sted at arbejde og drive virksomhed

Med de store industrivirksomheder lokaliseret i Kalundborg by og flere store energiproducerende anlæg i kommunen er mange beskæftiget med energi og omstillingen til et bæredygtigt energisystem.

Overskudsvarme fra virksomheder

Bedre udnyttelse af overskudsvarme kan ses som en forlængelse af strategien om at energieffektivisere. Der hvor det ikke er muligt at reducere energiforbruget, kan det give mening at udnytte overskudsenergien på anden vis.

Der eksisterer i Kalundborg kommune væsentlige mængder overskudsvarme hovedsageligt koncentreret omkring industrien i Kalundborg by. Der arbejdes på at reducere udledningen af drivhusgasser ved i højere grad at nyttiggøre den eksisterende overskudsvarme. Kalundborg Symbiosen er et godt eksempel på dette. Overskudsvarme fra mindre virksomheder, såsom supermarkeder, kan ligeledes indgå i lokale varmesystemer og dermed være med til at varmeforsyne et mindre lokalområde.

Tværkommunalt og regionalt samarbejde

Interessen for at udnytte overskudsvarme i et større regionalt netværk skal undersøges nærmere. I samarbejde med forsyningsselskaber og virksomheder gennemføres analyser af barrierer og muligheder for at etablere en fjernvarmeledning, der på sigt kan forbinde lokale varmeværker i et større regionalt netværk på tværs af kommunegrænser. Det handler om etablering af en infrastruktur, der understøtter muligheden for at udnytte andre og nye energikilder på længere sigt.

Energilagring

For at nå den nationale målsætning om at gøre Danmark uafhængig af kul, olie og naturgas i år 2050 skal energiforsyningen omstilles, så den er baseret på vedvarende energikilder, som fx vind, sol, biomasse og geotermi. Udfordringen bliver at få balanceret produktionen i forhold til forbruget, og her spiller energilagring en vigtig rolle.

Anvendelse af varmelagring er en teknologisk løsning, der kan bidrage til at skabe et stabilt, robust og fleksibelt energisystem i Kalundborg kommune. Enten som sæsonlagring eller til varmelagring i kortere perioder. Varmelagring giver en fleksibilitet til varmeforsyningen, der gør det muligt i højere grad at udnytte fluktuerende energikilder som sol og vind.

Varmepumper i varmeforsyningen kan bidrage til øget robusthed, da denne type af varmekilde er mindre sensitiv overfor udsving i energipriserne grundet den høje effektivitet.

 

Behov for planlægning i kommende planperiode

Strategisk Energiplan 2035, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2018, vil i den kommende planperiode skulle revideres. Dette ventes at ske i forbindelse med udarbejdelsen af en klimaplan i regi af KL og Realdanias initiativ ’DK2020’. Af klimaplanen skal det blandt andet fremgå, hvordan kommunen kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inklusive reduktionsdelmål for fx 2030.