Redegørelse

En stigende samfundsøkonomisk og individuel opmærksomhed på betydningen af sundhed og fysisk aktivitet i hverdagen betyder at attraktive, velholdte og sikre forbindelser er i fokus både til daglig transport mellem fx hjem, skole og arbejdspladser og til rekreative formål.

Fokus på cyklisme

Et sammenhængende stisystem skal fremme sikker trafik til og fra skole, arbejde, fritidsinteresser, men også adgang til den kollektive trafik og sociale aktiviteter. Gode stisystemer tilgodeser også et aktivt fritids- og friluftsliv og giver mulighed for cykelturisme. Ifølge Kalundborg Kommunes Udviklingsstrategi skal planlægningen understøtte en udvikling, hvor stadig flere vælger cyklen som transportmiddel, da det gavner den enkeltes sundhed og bidrager til mindre miljøbelastning. Kalundborg Kommunes Cykelpolitik og tilhørende Cykelstiplan zoomer ind på cyklen som transportmiddel og udstikker retningen for de kommende års arbejde med at forbedre forholdene for cyklisterne og få flere borgere til at anvende cyklen som transportmiddel i dagligdagen.

Trafiksikkerhedsplanen revideres i 2022, Cykelstiplanen evalueres i samme forbindelse.

Fokus på bedre adgang til naturen

Stier og spor i landskabet er vigtige for at skabe rekreative sammenhænge mellem by og land eller mellem forskellige naturoplevelser. De fysiske koblinger kan også bidrage til at give borgerne øget mobilitet og styrke de funktionelle sammenhænge mellem landsbyer. Med den rette udformning fx med skærmende beplantning kan stiforbindelsen også virke som en økologisk forbindelse og skabe kontakt mellem naturen indenfor og udenfor bygrænsen.

I Kalundborg Kommunes Naturpolitik er der fokus på øget tilgængelighed, så kommunens borgere og besøgende i endnu højere grad vil kunne komme til at opleve kommunens mange naturområder. Visse sårbare arealer kræver styret færdsel, hvilket kan praktiseres ved at anlægge/markere en fast rute mellem oplevelsespunkter, så de omgivende arealer spares for tilfældig færdsel og slid. Omhyggeligt tilrettelagt naturformidling kan lede borgerne frem til de gode naturoplevelser samtidig med de bliver ledt udenom områder, hvor der er færdsel forbudt.

Fokus på at bevare eksisterende stier

Det er ikke kun vigtigt at arbejde for at etablere flere nye stier, mindst lige så væsentligt er det at vedligeholde og bevare eksisterende stier.

Private stier og markveje er en vigtig del af det rekreative stinet i landområderne. Disse stier er under pres da mange er forsvundet i de senere år. Nedlæggelse skal ifølge Naturbeskyttelsesloven anmeldes til kommunen med en 4 ugers frist før nedlæggelsen. Med retningslinje 4.18.7 gøres opmærksom på lovgivningen, der kan forhindre at stier med væsentlig rekreativ betydning nedlægges - det gælder for eksempel stier som er del af gennemgående forbindelser eller giver adgang til naturoplevelser.

Kommunalbestyrelsen kan efter naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3 forhindre nedlæggelsen af en vej eller sti, såfremt vejen eller stien vurderes at have væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende adgangsmuligheder. Ved vurderingen af, om en vej eller sti har væsentlig betydning, lægges der ikke alene vægt på, hvor mange der benytter vejen. Bedømmelsen må bero på en konkret vurdering af den rekreative betydning, de alternative adgangsmuligheder og af de omstændigheder, der ligger til grund for ønsket om nedlæggelse.

Stiplan

Stiplanen for Kalundborg kommune udgøres af nærværende kommuneplans mål, retningslinjer, kortene 4.18.a, 4.18.b og 4.18.c samt en redegørelse.

Med stiplanen dannes et planmæssigt og administrativt grundlag som skal bibringe og sikre:

  • at der gives et overblik over kommunens mål og intentioner med et fremtidigt net af såvel trafikstier som rekreative stier
  • at der dannes et lovmæssigt grundlag for, at foreslåede stier kan etableres
  • at der skabes grundlag for en politisk prioritering af stiprojekter (for sammenhæng til trafiksikkerhedsplan se afsnittet om veje)

Af stikortet 4.18.a fremgår offentligt tilgængelige stiers forløb i kommunen. Stiplanen er grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger om at gennemføre konkrete stistrækninger. Generelt vil de nye stier først blive aktuelle, når nærmere aftale er opnået med de pågældende lodsejere. Som udgangspunkt bliver ingen nye stier anlagt uden lodsejers samtykke. Hvis gennemførelsen af et stiprojekt i sjældne tilfælde forudsætter ekspropriation, kan dette kun ske på baggrund af en lokalplan eller ved brug af vejloven.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kan ske ændringer i de udlagte stiforløb, hvis det vurderes, at det overordnede formål med stien er opretholdt (fx forbindelse mellem to landsbyer), eller hvis et alternativt forløb skønnes at være en forbedring i forhold til udlagte forløb. I kommunen findes en række stier, der er etableret efter aftale med lodsejer. Disse stier er ikke kommunale stier og kan opsiges af lodsejer. Der er dog for flere af stiforløbene en interesse fra kommunens side i at bevare disse.

Der skelnes i stiplanen mellem trafikstier og rekreative stier. Trafikstier er forbeholdt cyklister, mens rekreative stier kan være til både gående og cyklister – afhængigt af formål og udformning.

Trafikstier

Formålet med trafikstierne er at forbedre muligheden for cykling til stationer, skoler, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner og indkøbsmuligheder. De enkelte stistrækninger skal placeres, så de har et forløb, der er attraktivt for cyklister. Fremme af sikker gang- og cykeltrafik vil betyde, at flere tager cyklen frem for bilen. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Det er målet, at der i alle dele af kommunen skabes sikre skoleveje, og at der til de væsentligste bysamfund og til stationer skabes sikre cykelstiforbindelser fra de omkringliggende bysamfund og imellem disse. Tilsvarende skal der internt i Kalundborg by og i de større bysamfund være mulighed for sikker færdsel ad interne stier, som forbinder boligområder, centerområde, skoler og trafikknudepunkter.

Definition af trafikstier

Trafikstier vil oftest følge de større veje og være udformet som egentlige cykelstier med kantsten mellem vej og cykelsti. Trafikstier kan også forløbe i eget tracé langs offentlige veje med et græsbevokset areal mellem vej og sti. Hvis der kan opnås en kortere eller mere attraktiv forbindelse, kan en trafiksti forløbe i eget tracé uden tilknytning til en vej.

Trafikstier kan også tage form af cykelbaner kun adskilt fra kørebane af bred stribe. Fremkommeligheden er væsentlig på trafikstierne. Belægningen på trafikstier er fast fx i form af asfalt, belægningssten, evt. grus. Trafikstier skal udformes, så de tager hensyn til bevægelseshandicappede. Inden for byzonen kan trafikstier være med belysning. Uden for byzone vil der normalt ikke være belysning på stierne. Trafikstier indgår i kommunens plan for vintervedligeholdelse.

Skoleveje
Stiplanen er koordineret med Trafiksikkerhedsplanen med henblik på at øge trygheden på skolevejene i forbindelse med krydsninger af veje mv.

Stier til kollektive transportmuligheder
Et af målene med stiplanen er, at flere tager cyklen til kollektive transportmuligheder. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Det er vigtigt, at ruter i umiddelbar nærhed til stationen har et højt kvalitetsniveau i forhold til vedligeholdelse af belægninger. Desuden bør disse ruter prioriteres højt i forhold til vintervedligeholdelse.

Rekreative stier

Formålet med rekreative stier er at give adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land. Målene kan være skove, kyster, søer, moseområder, fortidsminder, udsigtspunkter, kulturmiljøer osv. Desuden skal rekreative stier være med til at øge befolkningens muligheder for fysisk aktivitet ved at gå, løbe eller cykle en tur i nærområdet og naturområder. Rekreative stier skal endvidere give muligheder for at borgerne kan færdes gennem byområder adskilt fra den øvrige trafik.

En stigende del af befolkningen dyrker motion uden for det organiserede foreningsbaserede idrætsliv. Løb, stavgang eller en daglig gåtur for sundhedens skyld stiller krav til de fysiske rammer. Velholdte stier og sammenhængende stinet af forskellig længde kan dermed bidrage til at øge befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet og hermed bidrage til sundhed og forebyggelse.

Stierne forbinder de attraktive områder indbyrdes og med de større byer. Det tilstræbes, at det rekreative stinet så vidt muligt er sammenhængende, så der kan skabes muligheder for ture af varierende længde. I tilknytning til det rekreative net af regionale og lokale stier tilstræbes det at etablere mindre vandreruter og stier til udsigtspunkter, strande mv. Tilsvarende tilstræbes det, at der i forbindelse med det rekreative stinet etableres overnatningspladser, opholdspladser og andre faciliteter, som knytter sig til stiernes brug. Udviklingen af adgangen til landskabet sker i tæt samarbejde med relevante organisationer. Et eksempel er turismesamarbejdet Destination Sjælland, der i sin udviklingsplan har et indsatsområde, der handler om at forbedre adgangsforholdene og forbindelserne til destinationerne.

Større rekreative stier er stier, hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. De rekreative stier består primært af grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt enkelte strækninger i eget tracé. På delstrækninger I BYOMRÅDER kan en rekreativ cykelrute sti også følge eksisterende, mindre befærdede kommuneveje for at binde stiforløb sammen. Det må forventes, at delstrækninger af rekreative stier kan være lukket i korte perioder ved høj vandstand, sne eller tilsvarende naturligt forekommende vejrlig. Visse strækninger af rekreative stier bør give bevægelseshandicappede og brugere med barnevogne adgang til naturoplevelser.

Øvrige rekreative stier kan være interne stier, vandrestier og øvrige stier:

Interne stier er lokale stier som ikke indgår i et egentligt ruteforløb, men skaber forbindelser internt i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer og landsbyer. Stier i grønne områder og parker vil tilsvarende indgå i denne gruppe. Stierne kan henvende sig til såvel gående som løbende og cyklende. Oftest vil de have karakter af at være lokale trafikstier, men i parker og grønne områder vil de have rekreativ karakter. Der vil ofte være en god belægning, men ikke nødvendigvis asfalt. Kun i sjældne tilfælde vil stierne være belyste. Disse stier er ofte vigtige for muligheden for nærrekreativ udfoldelse.

Vandrestier er stier, der giver mulighed for adgang til svært tilgængelige steder, eller stier, der kun har adgang til fods. Vandrestier kan være et trådt eller slået spor i landskabet, adgang over et udyrket areal, adgang til et udsigtspunkt eller lignende samt afstikkere eller sløjfer på rekreative cykelruter. Vandrestier har ikke nødvendigvis belægning og vil heller ikke blive sneryddet. Vedligeholdelse vil hovedsageligt bestå af beskæring af buske og eventuelt slåning af græs.

Øvrige stier kan etableres til særlige brugere. Eksempler herpå kan være motionsstier med redskaber, stier specielt til mountainbikebrugere, ridestier og tilsvarende, som kun henvender sig til en snæver gruppe. De vil som udgangspunkt blive søgt anlagt i eget tracé.

Ruter fastlagt og markeret i samarbejde med organisationer

På nedenstående kort 4.18.c vises stier i kommunen som er afmærkede, eller hvor der findes en folder, der beskriver stiens forløb og interessepunkter. Det er stier som fx Kløverstier og Hjertestier.

En Hjertesti er en afmærket motionsrute på varierende længder. Hjertestierne er anlagt med henblik på at øge mulighederne for at dyrke motion i sit lokalområde og for at skabe opmærksomhed på de anbefalede 30 minutters daglige motion. Vi har en hjertesti i Munkesøen på 3,5 km.

Sundhedsspor - Det ”Grønne” Fitnesscenter. Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, hvor du helt enkelt kan teste din kondition. Sundhedssporene er præcist opmålte ruter på 1 - 2½ km. Du tester din kondition ved at gå eller løbe ruten, så hurtigt du kan - og tage tid på det. Bagefter kan du aflæse dit kondital direkte i naturen på en tavle ved målstregen. Kommunen har to sundhedsspor, et i Høng og et i Kalundborg:

  • Sundhedssporet i Høng er etableret ved Høng Skole i Rosenvænget (1,5 km)
  • Sundhedssporet i Kalundborg er etableret i Munkesøen, der er et grønt område tæt på centrum ved stadion, fodboldbaner, skov m.m. (2,2 km)

Kløverstierne har ét centralt placeret udgangspunkt, hvorfra alle fire ruter udspringer. Ruterne har forskellige længder så der findes en tur, der passer til alle.


Kort 4.18.c Markerede ruter i Kalundborg kommune. Ruterne er fastlagt og markeret af en række organisationer. Kalundborg Kommune kan derfor ikke garantere at stiforløbene vedligeholdes.

Frivillige forløb

Ud over de stiforløb, som fremgår af stiplanen, er der etableret rekreative stiforløb, hvor der er indgået tidsbestemte aftaler med ejerne af de arealer, stierne forløber over. Sådanne stiforløb kan også fremover gennemføres uden om de forløb, som er angivet i stiplanen. Den bedst kendte af disse stier er Sjællandsleden. Den forløber ad eksisterende småveje, markveje og i enkelte tilfælde ad lokale stier. Tilsvarende kan nævnes Alleshavebuen og Stenstien samt ordningen ”Spor i Landskabet”.

Oplevelsesruter

Målsætningen om at forbedre borgernes adgang til naturen, særligt karakterfulde landskaber og kulturmiljøer kan understøttes ved at etablere særlige oplevelsesruter med tilhørende skiltning og formidling. Et eksempel er Istidsruten, en kombineret cykel- og oplevelsesrute, der løber gennem dele af Kalundborg kommune. Istidens formgivning af landskabet skaber en helt unik historiefortælling, som bindes sammen af denne cykelrute, der går via offentlige og private (efter aftale med lodsejer) veje og stier.

Et andet eksempel er oplevelsesruten Røsnæs Rundt, som består af 13 landmarks rundt om Røsnæs-halvøen, hvoraf to af de 13 landmarks, Naturrummet og Aktivitetshuset på Havnen, er bygninger i landskabet. De andre landmarks er små opholdssteder udført i træ, der iscenesætter landskabet og fortæller en historie om netop dette særlige sted på Røsnæs. Der er ruter på 2, 3, 5 og 25 km.

Overvejelser til kommende planperiode

Kortmaterialet i Kommuneplan 2021-2032 er videreført fra tidligere kommuneplaner. Det anbefales, at der i den kommende planperiode blive arbejdet på en ajourføring og udvikling af stiplanlægningen og de digitale stikort, så disse bliver mere brugervenlige og understøtter strategiske indsatser i bred forstand for at øge bosætning, forbedre sundhed, skabe mere trafiksikkerhed, lettere adgang til naturoplevelser osv. 

I forbindelse med en eventuel ajourføring og udvikling af stiplanlægningen, ses der et behov for at forholde sig særligt til de stisystemer (både eksisterende og planlagte), der bliver påvirket af store anlægsarbejder og infrastrukturprojekter som fx anlæg af 3. etape af Kalundborgmotorvejen fra Regstrup til Kalundborg.

Stiplanlægningen kan være et vigtigt redskab til at understøtte kommunalbestyrelsen vision om Kalundborg kommune som et godt sted at bo og leve, da stiplanen kan medvirke til at skabe de strukturelle rammer, der giver god tilgængelighed og indbyder til fysisk aktivitet, så børn, unge og voksne, der gerne vil være mere fysisk aktive, får mulighed for det. Gennem en eventuelt ny stiplan er der god mulighed for at opnå synergi med målsætninger i andre politikker, strategier og planer, som fx udviklingsstrategi, naturpolitik, cykelstiplan, Bevæg dig for livet visionsaftale og parkforvaltning.

Der vil i den kommende planperiode blive etableret nye cykelstier der skal være med til at koble lokalcentre og mindre landbyer sammen (Ubby forbindes med rute 22, Havnsø-Føllenslev og Kirke Helsinge-Drøsselbjerg). Planlægningen af disse anlægsarbejder bør ske i sammenhæng med andre indsatser fx strategisk planlægning for landsbyer eller indsatser, der skal styrke borgernes generelle sundhed, men også mulighederne for at skabe lettere adgang til naturoplevelser.

Trafiksikkerhedsplanen og Cykelstiplanen, som er to selvstændige planer, opdateres i den kommende planperiode. Der kan være konklusioner herfra, som med fordel kan indarbejdes i kommuneplanen i den kommende planperiode eller ved næste kommuneplanrevision.